Vendia Kokkeskole
En enestående aften med
glæde og kvalitet!
(tilbydes kun søndage og mandage eller efter aftale).
En af de få ting, som binder de fleste mennesker sammen, er den elementære glæde ved et godt måltid og et godt glas vin. Netop den fælles glæde er udgangspunktet for vores kokkeskoler hvor "almindelige mennesker" samles om at skabe et fornemt måltid.
Det at arbejde sammen i et køkken – at smage, dufte, tale og nyde - skaber et frugtbart fællesskab. Det kan være blandt kolleger, blandt venner, ved kundearrangementer eller når en ny gruppe skal lære hinanden at kende.
Vores erfaring er, at kulinarisk køkkenarbejde ryster folk sammen og skaber en herlig holdånd hvilket gør det velegnet til teambuilding. Når måltidet er tilberedt og "kokkene" sætter sig ved langbordet, smager på de udvalgte vine og får en kort introduktion til vinhuse og distrikter - ja, så breder der sig en dyb tilfredshed og den helt rigtige stemning.
Brasseriepakken med øl med rundvisning og ølsmagning i bryggeriet.
Pris 1.100,- ex moms for min. 10-30 pers.
Her tages der udgangspunkt i almen dagligdags råvarer og øl, hvor idéen er at give det daglige måltid et stort skud inspiration. 3 Retter incl vin og øl
Gourmetpakken med øl og vin med rundvisning og ølsmagning i bryggeriet
Pris 1.300,- ex moms for minimum 10-20 personer.
Deltagerne gøres til gourmander både på mad- såvel som på øl og vinsiden. Retterne og de tilhørende vine er taget direkte ud af menuen i restauranten og ligeledes er vinene til smagningen taget ud af kældervinkortet. 5 retter incl vine og øl.
Gourmetpakken med øl og vin uden rundvisning i bryggeriet.
Pris 1.200,- ex moms for 10-20 personer (starter 1 time senere).
Her er der ligesom i den fulde Gourmetpakke taget udgangspunkt i menuen i restauranten, og der er således fokus på gourmetråvarer og tekniker, blot uden øl smagning og rundvisning.
Eksempel på tidsplan:
Kl.13.00 - Ved ankomst bydes på et glas øl og deltagerne introduceres til konceptet.
Kl. 13.30 - Vi går i gang med rundvisning I bryggeriet og ølsamgning.
Kl. 14.30 - Vi viser vej ind til køkkenet, hvor deltagerne deles i hold. Disse kan I med fordel have klar på forhånd, i forhold til hvilke deltagere der har bedst af at komme på hold sammen. I køkkenet er I med til at lave 3 - 5 retter helt fra bunden samt det søde til kaffen.
Kl. 18.45 - I er klar til at friske jer lidt op og evt. nyde en lille “ting” I baren.
Kl. 19.30 - I går til bords og selve middagen starter. Her tager vi over og servere retterne og vinmenuen der er tilpasset jeres retter og single estate kaffe efter desserten.
Kl. 22.30 - Vi er færdige med den officielle del, men I er selvfølgelig velkomne til at blive og nyde aftenen.